Hvad er Radon?
Radon er et radioaktivt grundstof / ædelgas, der kommer fra jorden.
Når radongas stiger op fra jorden og efterfølgende henfalder, bliver det til radioaktivt affald, der udsender ioniseret stråling bestående af alfa-, beta- og gammastråling.
Strålingsdosis fra radon er primært alfastråling og har dermed - i forhold til beta- og gammastråling - en lille rækkevidde, der dog kan resultere i en forholdsvis stor påvirkning, hvis kroppen eksponeres indefra.
-
Alfastråling har lille rækkevidde, omtrent 50 mm i luft og 50 μm i vand og stoppes næsten helt af hudens yderste lag, som består af døde celler. Alfastråling kan derfor kun påvirke levende celler, hvis kroppen eksponeres indefra. Det er tilfældet, hvis radon eller radondøtre henfalder i luftveje og lunger.
-
Betastråling har længere rækkevidde end alfastråling, men kortere end gammastråling. Betastråling påvirker den menneskelige organisme mest, hvis strålingen kommer inde fra kroppen. Betastråling reduceres til ca. 90 % ved en 100 mm træplade med en densitet på 500 kg/m3
-
Gammastråling har kort bølgelængde og høj energi. Gammastråling har lang rækkevidde og kan udbredes et par hundrede meter i luft eller ca. 300 mm i sten eller beton med en densitet på 2300 kg/m3. Rammes kroppen udefra med gammastråling, påvirkes levende celler i hele den menneskelige organisme.
Radon er usynlig og har hverken lugt eller smag. Radon kan kun opdages ved at foretage målinger.
Radon måles i enheden becquerel pr m3.
Er radon farligt?
Radioaktiv stråling fra radon udgør en trussel i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Radon har en halveringstid på 3,8 dage, hvilket er nok til, at radon kan nå at blive transporteret ind i luften i boligen. Når radon henfalder, dannes andre radioaktive stoffer, de såkaldte radondøtre.
Langvarig eksponering for høje radonniveauer øger risikoen for lungekræft. Radon er den næststørste grund til lungekræft efter rygning. Hvis du ryger eller tidligere har røget, er risikoen ved radon endnu større end for dem, der aldrig har røget. Risikoen for at få lungekræft stiger i takt med radonniveauet, dvs. at jo højere radonniveau, desto større risiko for at udvikle lungekræft.
Sundhedsstyrelsen i Danmark anslår, at cirka 300 personer årligt får lungekræft på grund af radon i hjemmet. Det kan tage mellem 15 og 40 år, fra man har været udsat for radon, til man får konstateret lungekræft. 50 % af de ramte overlever kun et år.
Hvornår bør jeg være bekymret for radon?
Sundhedsstyrelsen og bygningsreglementet anbefaler, at simple radonroebyggende foranstaltninger iværksættes ved målinger over 100 Bq/m3.
Ved målinger over 200 Bq/m3 bør der iværksættes mere omsiggribende tiltag med f.eks. radonsug under huset.
