Tjek om din bolig og dit indeklima er klar til vinteren

Vinteren er en hård tid for din bolig, og det gælder især, hvis boligen ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt.

Men bare rolig, vi har selvfølgelig nogle gode råd til dig.

Hos Löwen Tegnestue vil vi dig og din bolig det bedste, og derfor giver vi dig nogle råd til, hvad du skal være opmærksom på. For en ting er sikker, du bør altid gennemse din bolig inden vinter, og det er både for at undgå at gamle skader bliver værre og nye skader opstår.

Hvordan gør du dit hus vinterklart?

November og december bringer som regel regn, slud, blæst, frost og sne i rigelige mængder, som kan forårsage skader på dit hus, hvis det ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt og forberedt på en barsk vinter. Men november er også sidste udkald for at gennemgå boligen og tjekke, om den er godt rustet mod vinterens hårde vejr og lave temperaturer. Skader opstår eller udvikler sig ofte om vinteren, og derfor er det en rigtig god idé at vedligeholde dit hus løbende og i den rigtige årstid.

Men hvad skal du så tjekke?

Når man snakker om at vedligeholde boligen er der flere konstruktioner og dele af huset, du bør tjekke for at sikre optimal modstand mod vintervejret, men nogle af de vigtigste, som vi kort gennemgår er:

  •          Tag/loft
  •          Hulmuren
  •          Vinduer og døre
  •          Indeklimaet

Taget skal være funktionelt og tæt

Det er altid en god ide at tjekke om taget er klar til endnu en vinter. Det behøver ikke at tage lang tid, og det er specielt tagbelægningen, du bør undersøge, om den sidder godt og grundig fast, så den kan modstå efterårets vildskab. Belægninger som eternit og tagsten kan nemlig blive løse, og hvis det blæser meget kan de ryge af.

Har du fået tjekket boligens loftisolering?

Hvis du oplever, at trækken pibler ind er det er en god idé at tjekke, hvor godt dit loft er isoleret. Det kan du gøre ved at se nærmere på husets tegninger, på varmeregningen og ved at undersøge husets konstruktioner.

Har du en bolig, som er bygget før år 1989 er det en god idé at få efterset din isolering. Hvor godt dit hus er isoleret kan nemlig afhænge af, hvornår det er opført. Der har ikke altid været krav om, at vores huse skulle isoleres. I 1961 kom de første krav, men først i 1977 blev der strammet rigtigt op.

I forbindelse med dit tjek er det vigtigt at undersøge alle isoleringsmåtter for både fugt og pres. Isoleringsmåtter kan over tid blive presset så meget sammen, at de kun isolerer halvt så meget. Det sker f.eks. hvis måtterne er under vedvarende pres fra trafik og flyttekasser. Er isoleringen mindre end 20 cm vil det være godt at skifte isoleringen, så de bliver 35-40 cm. Hvis du finder fugt er det vigtigt at eliminere årsagen til fugtskaden, inden du efterisolerer.

Du kan ikke selv tjekke isoleringen i hulmuren

Hulmuren er et vigtigst sted at tjekke isoleringsmængderne. Det er nemlig her, at du som boligejer kan opleve mest træk. Modsat isoleringen på loftet, kan du dog ikke selv inspicere hulmuren.

Hulmuren kan du ikke selv tjekke. Her skal du have en fagmand på besøg, der via et kamera eller en krokodilletang kan se om isoleringen i hulrummet er optimal. Er dit hus af ældre dato  er der stor chance for, at hulmuren ikke er isoleret efter anbefalingerne.

Vinduer og døre skal være tætte

Dine vinduer og døre skal være 100 % tætte, så du ikke kommer til at opvarme unødigt meget. Derfor bør du gå alle dine døre og vinduer igennem og tjekke om de er energivenlige og tætsiddende nok. Har du ikke selv den faglige ekspertise kan du selvfølgelig kontakte Löwen Tegnestue. Ved du allerede, at flere af dine vinduer og døre er utætte, bør du få hjælp til at få dem fikset eller udskiftet. Det er pengene værd og kan samlet set ses på varmeregningen.

Et dårligt indeklima kan påvirke din sundhed

En bolig med dårlig ventilation, der samtidigt lider under dårlig isolering har som regel også et usundt indeklima, da tingene hænger sammen. Et dårligt indeklima påvirker vores sundhed og kan eksempelvis give hoste, kvalme, hovedpine, udslæt, træthed og allergi, og det er især børn og ældre som bliver påvirket af dårligt indeklima.

Kampen mod et dårligt indeklima er heldigvis til at vinde

Der er mange måder at komme et dårligt indeklima til livs, nogle er lige til og kræver kun mindre ændringer i vores livstil, mens andre er mere mekaniske og tekniske af natur.  Vi giver dig nogle enkelte husråd, som du nemt kan indføre i dine daglige rutiner. Hvis du vil have information omkring de mere mekaniske løsninger er du meget velkommen til at kontakte os pr. telefon.

Gammel fugtig luft skal ud og nyt frisk luft skal ind

Om vinteren er der større risiko for fugtskader i huset, og netop derfor er det vigtigt, at du fortsætter med at lufte ud – også selvom det er koldt udenfor. Anbefalingen lyder, at du bør lave gennemtræk i boligen tre gange dagligt i en varighed på 5-10 minutter ad gangen.

Det er vigtigt at du ikke tørrer dit vasketøj inde i boligen, uden der er god udluftning i samme rum. Grunden til dette er at luftfugtigheden stiger, hvilket giver bedre vilkår for skimmel og fugtskader.

Löwen Tegnestue er eksperter og derved din bedste samarbejdspartner, når huset skal tjekkes

Vi kan kun råde dig til at tjekke op på husets indeklima og isoleringsevne, for de to energirenoveringer hænger tæt sammen. Hvis du har besluttet dig for at få gennemset din bolig, men ikke selv har mulighed for at gennemgå boligen, kan du med fordel få os til at gennemse alle boligens elementer. Vi laver tjekket sammen med dig, og giver dig derved den fulde oversigt over, hvad der bør gøres og hvad det cirka vil koste. Derefter kan du så selv vurdere, hvis du ønsker at prioritere.

Du kan downloade vores lille e-bog med 6 tips og gode råd omkring energibesparelser her!

Tilstandsrapport

4.5 ud af 5 baseret på 6 brugerratings.

Skal vi hjælpe dig, så kontakt os på:
2929 9896 eller thl@tegnestue.com

bubble