Tagbelægninger af teglsten og betontagsten er ikke tætte, og derfor skal tagbelægningen enten tætnes imellem samlingerne eller konstruktionen skal udføres med et undertag. Alt efter hvor i landet huset er bygget, hvornår og hvilken type af tagbelægning der er, kan der være store forskelle og traditioner for byggeskikken og udførelsen.
Under- og overstrygning
Tagbelægningen kan tætnes på den udvendige side af taget som overstrygning og på den indvendige side af taget som understrygning. De forskellige tætningsmaterialer anvendes omkring nedenstående årstal.
- Mørtel (over- og understrygning) frem til 1960
- PUR-skum (polyuretan) 1970 - 1990
- Bitumenfuge 1965 –
- Elastisk fugemateriale 1976 –
Undertag
I takt med, at nye og forskellige tagbelægninger kommer på markedet, bliver det mere og mere normalt, at montere et undertag under tagbelægningen som alternativ til under- og overstrygningen.
De forskellige former for undertage anvendes fra omkring disse årstal:
Banevarer
- Bitumenbaseret 1950 –
- Armeret plastfolie 1970 –
- Filt 1975 –
- Diffusionstætte tekstiler 1980 –
- Diffusionsåbne tekstiler 2000 –
Faste undertage
- Krydsfinerfiner, OSB-plader, brædder 1950 –
- Undertagsgips 1985 - 2010
- Træfiberplader 1980 –
Eksempler på skader
Det er vigtigt at skelne mellem fysiske skader på bygningsdelene og en potentiel risiko for skade, der måtte være forbundet med skaden eller manglen.
RØD
- Huller i undertaget
- PUR-skum i et omfang, der medfører fugtproblemer
- Ikke intakt understrygning i et omfang, der medfører fugtproblemer
GUL
- Understrygning af mørtel der ikke er holdt ved lige og fortsat udvikler sig
GRÅ
- Fine revner mellem en ellers intakt mørtel-understrygning og tagbelægningen.
Har du spørgsmål i forhold til ovenstående, hvordan vi vurderer skader eller en konkret tilstandsrapport/skade, er du meget velkommen til at kontakte os pr. mail thl@lowentegnestue.dk eller pr. telefon. 2929 9896
Vi står klar til at hjælpe!
