Dansk Håndværkerkunst og byggeskik: Granito, Terrazzo og Romersk Mosaik.

Introduktion:

I dette afsnit, dykker jeg ned i Granito, terrazzogulve og romersk mosaik, som er en del af murerfaget og kan læses i bogen "HUSBYGNINGSLÆRE I. BIND MURARBEJDE" fra 1923, skrevet af arkitekt og underviser Kaare Kristensen i 1922 (2. oplag).

 

Historisk Kontekst;

Granito, terrazzo og romersk mosaik har italiensk oprindelse og blev første gang introduceret i Danmark af italienske arbejdere. Disse gulvtyper er ikke blot gulvbelægninger men også symboler på håndværksmæssig ekspertise og æstetisk skønhed. Disse gulvtyper har en rig historie, der strækker sig tilbage til antikken og er blevet anvendt i en lang række bygninger, fra antikke templer til moderne boliger.

 

Teknisk Udvikling og Håndværksteknikker:

I middelalderen og renæssancen blev teknikken for Granito, terrazzo og mosaikker videreudviklet og forfinet. Disse gulvtyper blev stadig betragtet som en luksuriøs finish.

De første af den slags gulve blev lagt her hjemme af italienske arbejdere, og den i dag er der nogle få mestre, der behersker faget og står for dette arbejde.

 

Håndværksteknikker for Granito og Terrazzogulve

Materialet til Granito og Terrazzogulve er marmorskærver i størrelse  5-20 mm (benævnes som Ulmerskærver), der blandes med cement og sand og lægges som slidlag/pudslag på afrettede betongulve. Derefter slibes gulvet med sandsten, indtil de bliver glatte og blanke. Tykkelsen varierer fra 1 til 2 cm.

 

Håndværksteknikker for Romersk Mosaik

Romersk mosaik anvendes normalt som stift rækker og som ornament i Granito og terrazzogulve på grund af dets kostbarhed. Romersk mosaik består af små kvadratiske marmorsten eller stifter, der lægges i cementmørtel. Stenene fås i størrelser fra 12 x 12 mm til 16 x 16 mm i forskellige farver, så der kan fremstilles borter, striber og ornamentik i gulvet. Lægningen foregår ved at anbringe stenene løst ved siden af hinanden i det ønskede mønster, og derefter klæbes papir på oversiden, eller stenene fastgøres en efter en til papiret, hvorefter hele pladen lægges ned i et mørtellag og komprimeres. Når mørtelen er hærdet fjernes papiret, og stenene slibes med sandsten, indtil de bliver glatte og blanke.

 

Håndværkerkunsten;

Håndværkskunsten bag Granito, terrazzo og romersk mosaik kræver omfattende viden om materialer og metoder. Marmorskærver er et centralt element i både Granito og terrazzo, og håndværkere skal være dygtige til at udvælge og behandle disse skærver for at opnå det ønskede æstetiske resultat. Materialet skal omhyggeligt blandes med cement og sand i nøjagtige proportioner for at sikre både styrke og holdbarhed.

Hvert gulv er unikt på grund af den tilfældige fordeling af marmorskærver, hvor man opnår et originalt gulv, der ikke findes andre steder.

 

Anvendelse og Vedligeholdelse:

Hvis gulvene anvendes i rum som bade- og WC-rum, skal der langs væggene udføres en hulkehl af lignende materiale, så vand ikke kan trænge ind i murene.

Store gulvflader vil let revne, og de bør derfor deles i felter; man kan lægge en metalskinne i fugen mellem to felter.

Før gulvene tages i brug, gnides de flere gange med olie, hvilket gør dem blanke og mindre modtagelige for snavs.


2024-02-29_133321.jpg

(Fig. 323) Granitogulve lægges af ensartede lyse skærver, der giver et roligt Gulv.


2024-02-29_133330.jpg

(Fig. 324) Terrazzogulvene blandes forskelligtfarvede Sten sammen, og enkelte større Skærver
lægges af og til ned for at give lidt mere spil i fladen.


2024-02-29_133330.jpg

Granito og Terrazzogulve forsynes ofte med borter af en anden farve end det øvrige gulv, og undertiden lægges en eller flere rækker stifter mellem borten og gulvplanen (Fig. 324).


 

Økonomisk Perspektiv:

Prisen på terrazzogulv kan variere ret meget, men et skøn vil være 700 kr pr.m2 til 1500 kr. pr m2 .

Dansk Håndværkerkunst og byggeskik: Granito, Terrazzo og Romersk Mosaik.

Tilstandsrapport

4.5 ud af 5 baseret på 6 brugerratings.

Skal vi hjælpe dig, så kontakt os på:
2929 9896 eller thl@tegnestue.com

bubble