Tilstandsrapporter og knuste boligdrømme

 

DR Kontant modtager løbende mange henvendelser fra huskøbere, som er kommet i knibe
pga. dårligt udførte tilstandsrapporter. Derfor har DR Kontant valgt at sætte fokus på
emnet i hele to udsendelser, som vises den 2. og den 9. juni på DR. DR Kontant’s
undersøgelser indikerer, at nogle store bygningssagkyndige virksomheder sjusker med
arbejdet, fordi de har indgået faste samarbejdsaftaler med forsikringsselskaber og
ejendomsmæglere (også kaldet forsikringsbestillervejen) om alt for hurtig udførelse af
arbejdet.

Løsningen på problemet er ligetil

I 2020 blev der udarbejdet 81.000 tilstandsrapporter i Danmark. I over 70% af tilfældene
bestilte boligejeren rapporten via ejendomsmægleren og forsikringsselskabet. Det vidner
om, at de fleste danskere ikke er bevidste om, at de rent faktisk kan bestille rapporterne
direkte hos den bygningssagkyndige.

Bygningssagkyndig Thomas Löwenstein fra firmaet Löwen Tegenstue forklarer:
”Der er tankevækkende stof, som DR Kontant dokumenterer omkring
forsikringsbestillervejen. Løsningen er heldigvis meget ligetil: Når du skal bestille en
rapport, så bestil den direkte hos den bygningssagkyndige! Og sikre dig, at vedkommende
ikke har nogen samarbejdsaftaler med ejendomsmæglere eller forsikringsselskaber! Det
samme bør du også gøre, når du skal købe din energimærkningsrapport eller
eleftersynsrapport. På boligejer.dk (som er styret af staten) kan du finde
kontaktoplysninger på alle bygningssagkyndige, energikonsulenter og
elinstallatørvirksomheder.”

Der må da være kontrol, som fanger fejlene!

Sikkerhedsstyrelsen, som er den tilsynsførende myndighed på området, forventer, at de vil
foretage kontrol (teknisk revision) af ca. 320 tilstandsrapporter i 2021. Det er dermed langt
under en procent af alle tilstandsrapporter, der bliver kontrolleret.

”Det er godt, at DR Kontant sætter fokus på problemet, for måske kan det få
Sikkerhedsstyrelsen og politikerne til at reagere.” siger Thomas Löwenstein og afslutter
”Bagsiden af medaljen er den dårlige omtale af min branche. Der er nemlig mange
professionelle og samvittighedsfulde konsulenter at vælge imellem. Så der bliver udført
mange gode og retvisende rapporter! Lad os håbe, at politikerne sørger for, at disse
kulisseaftaler mellem ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og bygningssagkyndige én
gang for alle bliver stoppet.”


DR Kontant bringer den sidste udsendelse om forsikringsbestillervejen den 9. juni 2021 kl.
21:25.

For yderligere uddybning eller spørgsmål:
Du er meget velkommen til at kontakte os pr. mail thl@lowentegnestue.dk eller pr. telefon 2929 9896

Vi står klar til at hjælpe!

Tilstandsrapport

4.5 ud af 5 baseret på 6 brugerratings.

Skal vi hjælpe dig, så kontakt os på:
2929 9896 eller thl@tegnestue.com

bubble