Tjek dette, før du vælger ejerskifte­forsikringer

Ejerskifteforsikringer kan være meget svære at vælge mellem. Forsikringens dækningsvilkår er ikke altid nemme at forstå. Der kan være forskel på priser, og det kan være svært at gennemskue, hvad de dækker.

Der er dog nogle ting, du selv kan tjekke:

  1. Tjek, om selskabet er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Så er du sikret økonomisk, hvis forsikringsselskabet går konkurs.

  2. Læs tilstands- og elinstallationsrapporten grundigt igennem. De skader, som ikke er oplyst, vil ikke blive dækket af forsikringen.

  3. Undersøg nærmere, hvad konsekvenserne af beskrevne skader er, og hvad de vil koste eventuelt at udbedre.

  4. Vær opmærksom på, om forsikringsselskabet tager forbehold for konkrete skader, som betyder, at forsikringen ikke dækker.

  5. Undersøg procentdelen af klager, det enkelte forsikringsselskab har fået på ankeforsikring.dk

  6. Tjek antallet af klager, som har fået medhold på ankeforsikring.dk. Det giver dig en idé om, hvor ofte forsikringskunder, som klager, får medhold.

  7. Tjek perioden for, hvor lang tid du er dækket af ejerskifteforsikringen. Det kan være et sted mellem 5 eller 10 år. Men det afhænger af, om du vælger en basis eller en udvidet ejerskifteforsikring.

  8. Forhøre dig hos venner og bekendte om deres erfaringer med bestemte selskaber. Alternativt kan du lave en søgning på Google og se, om der er andre forbrugere, som har givet dem en anmeldelse. Vær dog varsom med alene at træffe dit valg ud fra andres anmeldelser, da du ikke kender den fulde historie.

  9. Vær opmærksom på, at et forsikringstilbud kan indeholde nogle særlige forbehold for skader eller skadesårsager, som ejerskifteforsikringen ikke vil dække i dit tilfælde. Det er altså en undtagelse fra den almindelige dækning, som er begrundet i særlige forhold ved det hus, du er ved at købe. Hvis du er i tvivl, bør du altid søge rådgivning ved din advokat, som står for handlen.

Tilstandsrapport

4.5 ud af 5 baseret på 6 brugerratings.

Skal vi hjælpe dig, så kontakt os på:
2929 9896 eller thl@tegnestue.com

bubble