Alsidig og professionel rådgivning
I forbindelse med opførelse af vores arkitekttegnede hus, har vi brugt Thomas Löwenstein som byggesagkyndig. Grunden til at vi valgte Thomas var, at han har en meget praktisk tilgang til byggeprocessen og gør hvad der skal til for at sikre, at byggeriet opføres korrekt. Thomas tager hellere en snak med håndværkerne om hvordan arbejdet skal udføres, så fejl bliver taget i opløbet, frem for blot at dokumentere, at arbejdet ikke er udført korrekt. Vi oplever Thomas som meget passioneret og omhyggelig i hans arbejde. Møder han en udfordring han ikke er stødt på før, finder han hurtigt ud af hvordan det kan løses.
I vores byggeforløb har vi haft en del kontraktmæssige udfordringer med vores entreprenør. Her har Thomas også været en rigtig god støtte for os, så vi kunne komme trygt igennem byggeriet. Löwen Tegnestue kan med sin alsidighed og professionelle tilgang, helt klart anbefales, når man som os, ikke har kendskab til de udfordringer, man kan støde på i en byggeproces.